I takt med den stigende globalisering er der sket et skred i både flytningen af arbejdskraft til udlandet og vidensdeling på tværs af landegrænserne. Det gør, at der stilles langt højere krav til virksomhederne, når de skal tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere – både i udlandet og i Danmark.
Ideen bag EM Growth bygger på førstehåndsviden om de udfordringer, som virksomhederne møder og den økonomiske risiko, de løber, når de rykker ud på det internationale marked.
EM Growth er derfor bygget op om erfaringer fra udstationering i Østen, det globale arbejdsmiljø i Danmark og adm. direktør Elise Møller´s egne erfaringer med behovet for større kulturel viden og forståelse.
EM Growth ejes af Elise Møller. Elise har en kandidatgrad i biokemi fra sundhedsvidenskabeligt fakultet med speciale indenfor laboratorieledelse, og hun har arbejdet 10 år som bioanalytiker, senest på Statens Serum Institut. Efter at have været udstationeret i 3 år sammen med sin ægtefælle i blandt andet Indonesien, Jordan og Indien, har Elise fået erfaring med udstationering og kulturelle forhold - og startede derfor EM Growth i 2003.
Af den grund ved Elise, hvad det kræves for at få en familie til at fungere i udlandet. Der skal tages mange beslutninger og træffes mange afgørelser, som man ikke er vant til hjemme fra. Det er for eksempel en stor omvæltning for mange danskere lige pludselig at have tjenestefolk i huset eller at stå helt uden netværk i et nyt land med en fremmed kultur.
Derfor kan EM Growth give både virksomheden og medarbejderen lige præcis den viden og ekspertise, som de har brug for i de enkelte situationer. Dertil kommer selvfølgelig en fortrolighed og diskretion, som kun en ekstern konsulent kan bidrage med.