|
Viden og udvikling stoppes ikke længere af landegrænser, og med den stigende globalisering er virksomhederne og deres medarbejderes evne til mobilitet en afgørende faktor i den internationale konkurrence.
At sende en medarbejder til udlandet kan være en stor mundfuld for både virksomheden, medarbejderen og ikke mindst dennes familie. EM Growth klæder virksomheden og dens medarbejdere på til at håndtere de mange muligheder og faldgruber, der er til stede under et udstationeringsforløb.
For med god forberedelse giver en udstationering også store muligheder for personlig udvikling, og tackles udfordringerne på den rigtige måde, vil nye personlige ressourcer dukke frem hos den udsendte. En udstationering vil dermed tilføre både virksomheden og medarbejderen nye ressourcer og erfaringer som en merværdi i fremtiden.
En udstationering er ensbetydende med mange nye udfordringer:
- fysisk flytning
- nyt job med nye organisatoriske mønstre
- forståelse og håndtering af reaktioner på det nye miljø
- tilvænning til en ny kultur
- etablering af nye netværk
- involvering af familien/samleveren i hele processen
En virksomhed kan gennem effektiv planlægning af forløbet minimere de internationale personaleomkostninger ved at forberede sine medarbejdere på, hvad der venter dem. Ved at give medarbejderne de rigtige redskaber til at tackle udfordringerne med, opnår virksomheden ikke kun større tilfredshed hos medarbejderne, de fastholder dem også længere og øger produktiviteten.
|
Tjek om du har styr på udstationeringen:
Har du forberedt din medarbejder på de nye kulturelle normer? Se eksempel her…
Hvilke karrieremuligheder er der for din medarbejders ægtefælle? Se eksempel her… | |