| |||||||||||||||||||
|
EM Growth Som virksomhed er det ikke længere nok at tilbyde sine medarbejdere god løn og håndtering af boligforhold, skatteregler og pension ved ind- og udstationeringer samt hjemstationering. I dag spiller tryghed for den berørte medarbejder en langt større rolle for graden af succes. Den tryghed kan virksomheden give sin medarbejder i form af viden og vejledning undervejs.
Og det bør man i høj grad tænke på, for der står meget på spil i sådan en situation - og det kan koste dyrt på bundlinien, hvis det mislykkes. For det er ikke kun medarbejderens trivsel, der står på spil, også virksomhedens ry og renommé både nationalt og globalt afhænger af, at medarbejderen er klædt ordentlig på til opgaven.
Gennem effektiv planlægning og forberedelse af forløbet kan en virksomhed mindske sine internationale personaleomkostninger og samtidig højne kvaliteten og tilfredsheden hos sine medarbejdere.
EM Growth tilbyder personlig og individuel rådgivning, der gør medarbejderen tryg ved situationen - og dermed sikrer et succesfuldt forløb for hele virksomheden.
EM Growth’s kompetencer ligger indenfor såvel små og mellemstore firmaer som store multinationale selskaber.
|